Er ejendommen erhvervet i sameje, men således at vedkommende blot har fået skøde på den, hjemler TL § l næppe ekstinktion af den utinglyste anpart, idet det formentlig forudsætter. at skødehaveren har været berettiget, hvilket han ikke (fuldt ud) har været i disse tilfælde. En enkelt afgørelse, U 1954.281 har dog antaget, at der sker ekstinktion i disse tilfælde. Kreditorerne til den ægtefælle, der har den utinglyste anpart, vil naturligvis kunne foretage retsforfølgning mod anparten. Det forudsætter dog, at det kan godtgøres, at ægtefællen er berettiget til en anpart. Parterne kan aftale nærmere vilkår for samejet, herunder nærmere vilkår og betingelser for ophør og udtræden af samejet.
Det har dog næppe større betydning for ægtefæller under samlivet. men en sådan aftale kan naturligvis have betydning ved fællesskabets ophør. Panerne kan dog ikke gyldigt vedtage, at anparten ikke kan gøres til genstand for særkreditorforfølgning, eller at den ikke skal registreres i førstafdødes dødsbo, jævnfør herved U 1974.l056, hvor en deklaration af dette indhold blev afvist fra tinglysning og tilsvarende U 19801055. Har begge skøde på ejendommen, vil det være et stærkt indicium for, at der er aftalt sameje. Men dog kun et indicium. I sagen U 1983789 lykkedes det hustruen at godtgøre, at en ejendom, som ifølge skødet var erhvervet i sameje, i det væsentlige var købt for hendes særejemidler, og at der ikke var aftalt sameje, hvorfor ejendommen var hendes særeje. Denne afgørelse angik forholdet mellem ægtefællerne. Det kan ikke udelukkes, at bevisvurderingen i forhold til kreditorerne ville være faldet anderledes ud.
Som advokat kan man vælge, at fokusere på et enkelt områder og således blive specialist indenfor f.eks.:
- Børn & samvær
- Erstatning for personskade
- IP-ret
- Skader på bolig
- Tvangsauktioner